Blog

Blogopslag

Rene linjer og ærlige intentioner

Af Lovlas blog team

En af hovedingredienserne i opbygningen af Lovla, er sublim brugeroplevelse i øjenhøjde.

Derfor vil du opleve, der er lidt flere muligheder at vælge imellem, når du opretter din profil hos os. Her giver vi dig en forklaring på, hvorfor vi har lavet vores personlige kategorier, så som kendetegn, taleemner og hvad du ikke er fan af, som vi har:

Farvel til stereotyper

Det kan være sørens svært at italesætte hvad man egentlig er ude efter, når man begiver sig ud i online datingens fascinerende verden. Den primære erkendelse er vel, at der er noget der mangler. Vi ved at vores medlemmer ikke nødvendigvis kan puttes ned i kasser, så derfor er vores profil oplysninger måske også lidt anderledes end hvad, du måske har prøvet før.

For os, handler det egentlig om at give dig rum til at være ærlig omkring, hvad du i virkeligheden vil have. Vi har besluttet os at give dig valgmuligheder der afspejler de kvaliteter, du ønsker er til stede i den seriøse relation, du søger med et andet menneske.

Du har måske studset over udvalget af de kategorier, vi har valgt at benytte som valgmuligheder og præferencer. Men vi har ikke knoklet på Lovlas koncept, for at du skal sidde tilbage med en flad og sjælløs fornemmelse. Derfor er alt indhold gennemtænkt og gennemtestet, for at komme på tæt på det personlige møde som muligt. Vi er meget bevidste om, at det kan være umådeligt svært at skulle lægge sig fast på kun én enkelt, men samtidig mener vi, at det er viften af valgmulighederne, der er med til at gøre det mere spændende for dig, at lære nye mennesker at kende på Lovla.

Der er mening bag galskaben

Vi bruger oplysningerne til at udregne match score og potentialet, du har med andre. Men en anden grund til, at vi indledningsvis beder dig udfylde din profil, er også for at give dig muligheden for at reflektere over, hvad det egentlig er du søger i relationen. Vores erfaring er, at jo mere specifik man er, jo mere er man nødt til at tænke over sit valg.

Behov kan selvfølgelig ændre sig på sigt. Derfor kan du til hver en tid ændre i, hvad du søger under Mit ideelle match, så vores specialdesignede algoritme viser dig en ny variation af medlemmer, du har høj match score med.

Det er en fortærsket floskel, men man kommer nu engang længst med ærlighed, derfor foreslår vi også, at du er hudløst ærlig, når du angiver hvilken relation du søger og hvilke kvaliteter du foretrækker. Allermest håber vi selvfølgelig, du er ærlig overfor dig selv og udtrykker det behov, der virkelig betyder noget for dig.

God fornøjelse!