Blog

Blogopslag

Det lærte lockdown os om vores dating vaner

Af Lovlas blog team

Da vores hverdag som vi kendte den blev vendt på hovedet, var vi i tvivl om hvilken fremtid vi gik i møde. Men i dag kan vi heldigvis reflektere over tiden der gik. Efter vi i Danmark er ved at være på den sikre side af pandemien (7,9,13!), kan vi nu i højere grad ses med hinanden i virkeligheden - og gud ske tak og lov for det da! Det var begyndt at blive umådelig ensformigt at bage speltbrød og hækle mønstrede grydelapper…

Hvad lockdown også medførte, var en ny måde at tænke social-liv på. Den ensomme tilværelse gjorde at kommunikationen automatisk rykkede online og det samme gjorde vores dating. Derfor har der aldrig været så mange online datere, som vi ser i dag. Vi ser dog verden med nye briller på, så når vi skal møde vores match i virkeligheden, er alt ikke tilbage til hvad vi plejer og spørgsmålet runger om det overhovedet gør det igen? Derfor har Lovla kigget sagen, og vurderet hvad lockdown lærte os om vores dating vaner.

Vi er blevet kræsne med hvem vi mødes med

Vi vil lærer hinanden bedre at kende, for lockdown tvang os til at holde kontakten på afstand, hvilket var med til at vi brugte længere tid på at holde samtalen i gang. Da vi ikke kunne mødes med hvem som helst, kom vi tættere på hinanden via online chat. Derfor er mange blevet mere selektive med de interaktioner vi har. Nervøsiteten og dømmekraften over den første date udskydes lidt. Så måske er der nogen derude, der får en anden chance.

Kvalitet over kvantitet

Vi vil bruge mere tid på at opbygge meningsfulde forhold og date færre mennesker ad gangen. Før lockdown var det mere normalt at spille på flere heste så at sige, og date flere. Men det ser ud til, at lockdown fik alle singler til at fokusere på færre mennesker og det er som, det til dels stadig holder ved. Nu er vi jo fortalere for at tage kærlighed seriøst, så dette ser vi kun som en positiv ting.

Forventningens glæde er dog den største

Spændingen ved at mødes første gang er altid stor. Men det er som om den er vokset, efter en tid hvor det ikke var muligt. Før lockdown var det helt normalt for mange, at mødes med flere i løbet af en uge. Pludselig satte lockdown en stopper for festen og gjorde det umuligt at mødes med nogen som helst. Selv nu når alt stort set er genåbnet, kan det stadig være en helt særlig følelse at møde en helt ny person.

Spændingen ved at forberede en date genopstår pludselig, for selvom man ikke er ny spiller i dating gamet, bliver hvert møde igen specielt. Måske går rutinerne tilbage før vi får set os om - men måske har tiderne ændret sig for altid - bare en lille smule.