Blog

Blogopslag

5 gode råd til online dating i de kolde måneder 

Af Lovlas blog team

Hvor sommeren byder på lange lyse nætter, spontane flygtige forelskelser og bare ben, lægger efteråret op til hygge, nærhed og varme - og det kan du udnytte i din jagt efter kærligheden. 

Mortada Haddad, datingekspert og stifter af Lovla kommer her med 5 gode råd til de danske kærlighedsjægere, der gerne vil finde kærligheden i de kolde måneder. 

1. Udnyt den ekstra skærmtid

Vi indrømmer gerne, at det ikke altid er let at komme ud døren og finde kærligheden, når det regner og blæser udenfor. Men den gode nyhed er, at de fleste andre har det på samme måde. I de kolde måneder tilbringer vi langt mere tid foran skærmen - men husk, at det også er her, vi i stigende grad finder kærligheden. Faktisk har 11% af danskerne fundet deres partner på online. Så hvem ved, måske bliver det alligevel på en regnvåd dag i november, at du finder kærligheden?

2. Matches med mening

Når du ligger alene derhjemme og swiper, kan online-dating hurtigt føles som et meningsløst spil. Og undersøgelser viser også, at overfladisk online-dating faktisk kan gøre os triste og give os mindre selvværd. Derfor anbefaler jeg at bruge en datingplatform, der tager kærligheden alvorligt og rent faktisk matcher dig baseret på fælles værdier, interesser og hvor du er i livet som for eksempel Lovla.

3. Kom hurtigere videre til det fysiske møde

Kemi er det eneste, man ikke kan sætte en formel på. Øv dig derfor i, at skrue ned for de mange højreswipes og match kun med dem, du rent faktisk har lyst til at mødes med. Jo hurtigere I mødes, jo nemmere er det at se om I har kemi og lyst til at fortsætte forholdet. Og selvom det er trist udenfor, er det altså bedst at arrangere den første date et offentligt sted. Brug det kolde vejr som undskyldning for at sidde lidt tættere på hinanden i varmelampernes skær eller find et hyggeligt sted med stearinlys og dunkel belysning.

4. Udnyt årstidens muligheder

Selvom det spontane møde med en øl i eftermiddagssolen ikke længere altid er en datemulighed, kan du udnytte at de kolde måneder, der byder på mange andre gode og romantiske aktiviteter. For eksempel kan I gå tur i en smuk efterårsskov, samle kastanjer - eller hvis I er modige få et koldt gys ved at hoppe i det friske vinterhav. Her kan en dating-app som bl.a. Lovla igen være en stor hjælp, da app'en allerede når I matcher kan fortælle dig, hvilke interesser og aktiviteter I har til fælles - og hvilke I måske skal undgå. 

5. Vær ærlig

53% pynter på sandheden på deres dating profil. Men hvis du lyver om hvem du er, lyver du måske også for dig selv om, hvad du i virkeligheden søger i en partner. Derfor er det sidste råd at være ærlig, både om hvem du er, men også om hvad du søger. Der er på nuværende tidspunkt omkring 1,6 millioner singler i Danmark, og mange af dem venter kun på at finde en med fælles interesser og værdier, som de kan dele søndag morgen - og måske resten af livet med.