Blog

Blogopslag

Myten om at forelske sig i en alfa

Af Maria, medlem af Lovla

Af en lille frygt for at sætte kønsdebatten på spidsen, vover vi os alligevel ud en snak om kønsroller og hvorfor nogle primitive instinkter vare ved, når nogle drages af alfa typen.

For graver man ned i det interessante emne om hvorfor vi vælger partnere som vi gør, er der tilpas stof til eftertanke, til at kunne fylde Amalienborg op med materiale i form af film, ph.d afhandlinger, sange, malerier og digte om emnet. Nu består vi ikke af et hold psykologer, men vi vil dog vove at påstå, at vide en ting eller to om kærlighed, adfærd og i særdeleshed om alle de ting, der spiller ind i den forelskelse der følger med, når vi falder pladask for et andet menneske.

En ældgammel teori, der virker til at flere kan nikke genkendende til, er påstanden om at mange kvinder, har tendens til at falde for en “alfahan”. Det kan være en meget forenklet måde at beskrive et meget abstrakt billede. For hvad er en alfahan i virkeligheden? Vi kan vel ikke alle rende rundt efter skallede muskuløse mænd på motorcykler med en smøg i mundvigen? - Og hvem siger iøvrigt at mænd, ikke også kan tiltrækkes af en “alfahun”?

Den første indskydelse, når man forestiller sig et stereotypt eksempel på en alfahan- eller hun, er ofte en arrogant, men charmerende person, som ikke lader sig diktere af andre, og i nogle tilfælde heller ikke knytter bånd eller lader sig slå ned med andre så nemt. De er frie som vinden og søger adrenalin frem for forpligtelse.

Kan du se hvor vi er på vej hen nu? Netop. Lagene på løget er ved at blive pillet af og vi dykker ned i noget, der ligger lidt dybere. At blive tiltrukket af typer, der ikke er nemt tilgængelige kan nemlig sagtens have noget at gøre med os selv og vores egen adfærd og behov. Her har vi udvalgt tre grunde til, der kan opstå et magnetisk tiltrækning, når vi støder på disse typer, og hvilke forbehold, der kan være:

1. Vi opfører os som dyr

Helt indledningsvist er der nogle sandheder, vi er nødt til at erkende; på visse områder er vi stadig tæt forbundet med vores primitive urinstinkter. Selvom vi nogle gange påstår at mænd ikke har udviklet sig meget, siden tiden som aber, kan kvinder være lige så slemme; Mange bliver draget af en maskulin arrogance og man føler sig speciel, når en alfahan har udvalgt en som deres udkårne mage. At blive valgt som partner af en mand, der er svært opnåelig, er en selvforstærkende faktor og giver en følelse af høj status blandt andre kvinder. Nøjagtigt ligesom i en flok af aber.

2. Eventyret kalder

Dylan Mckay fra 90210, Justin Bobby fra The Hills, Toretto fra The Fast and the Furious. Hvad har de alle sammen til fælles? Det er ikke kun sort læder og hurtige køretøjer. Fælles for dem alle sammen, var de ustoppelige, uforudsigelige og spontane. I en hverdag, hvor der hurtigt kan gå sutsko i den, er der ikke noget mere forfriskende end at smide tøjlerne og lade håret hænge løst i kærlighedens navn. På et tidspunkt løber kværnen dog tør for benzin vasketøjet hober sig op og i morgen tidlig, ringer vækkeuret igen. Så er der lidt langt fra Hollywoods biker romantik til realiteten. Så I dette tilfælde vil det bedste resultat nok være, at du selv bliver herre/kvinde over din egen kværn og læderjakke, for så at møde en, der deler din interesse. På den måde, kan I deles og suse afsted, side om side på landevejene.

3. Selvtillid = magnetisme

En klassisk alfa er rap i replikken og har altid et kækt modsvar, hvis nogen prøver at teste deres grænser. Her er vi igen tilbage til personlighedstrækket, der ikke lader sig kue af andre. Det udstråler selvtillid, som er ét af de bedste scoretrick. Det gælder sådan set lige meget hvem du er; så er en selvsikker person enormt tiltrækkende. Husk i dette tilfælde på, at for meget og for lidt fordærver alting. Så skulle denne adfærd vende sig imod dig og du ender ud i at blive en verbal boksepude for din partner, ja så får piben straks en helt anden lyd. Du kan nemlig være lige så stålsat og komme med et modsvar, der passer til lejligheden, som i dette tilfælde vil være at vende sig om på hælene og forlade festen.

Blev du underholdt? Send dit eget personlige blog-indlæg til Lovla og få muligheden for at få dit indlæg læst af en masse andre, online.